Indbagt laks med dild og flødeost

Ingredienser
(6 personer):

 

  • 4 plader butterdej
  • 100 g flødeost (evt. med hvidløg)
  • Ca. 400 g røget laks i skiver
  • 1 bundt dild
  • Peber
  • Sammenpisket æg til pensling
  • Citronskiver
  • Blandet salat

Opskrift:

 

 

Lad butterdejen tø op, og rul den tyndt ud til en stor aflang firkant.
Læg den på en bageplade med bagepapir. Smør en stribe flødeost
ud langs midten af dejen, drys med klippet dild og peber, og læg
laksen ovenpå. Gem nogle skiver til at pynte fadet med.

 

Klip 5-6 cm lange hak ind i dejen fra begge langsider med knap 2 cm mellemrum. Fold den ene langside ind over fyldet. Fold så den anden langside ind over, efterhånden som strimlerne flettes ind over hinanden. Luk til sidst dejen pænt ved enderne, og pensl overfladen med æg.

 

Bag laksen ved 200 grader i ca. 30 minutter, eller til den er gennem-bagt. Lad den køle af, skær den i passende snitter, og anret med citronskiver, blandede salatblade og strimler af laks.









Mad og akvavit