Aperitif og dessert
Ideel til livets søde stunder.
EMMA BRØNDUMS er en spændende serie af milde og runde brændevine med en alkoholstyrke på kun 30% vol. De er perfekte som ledsager til desserter og søde sager eller som en liflig, forfriskende aperitif, og de kan nydes både ved stuetemperatur og afkølet både sommer og vinter. De er også særdeles velegnede som ingrediens i desserter, is eller konfekt.
EMMA BRØNDUMS Skovbærbrændevin har en fin og let sødlig smag af friske hindbær, blåbær og jordbær. Prøv den f.eks til et ostebord med blåskimmeloste, som går glimrende til den frugtige brændevin, der har bærrenes naturlige sødme. Sammensætningen af blåbær, hindbær og jordbær er også ideel til blandt andet marcipan og chokolade.
EMMA BRØNDUMS Hyldeblomstbrændevin er en velsmagende og mild brændevin fremstillet på destillater og ekstrakter af hyldeblomst, som giver en smuk, naturligt gylden farve og frisk smag. Prøv den f.eks. som ingrediens i citronroulade.
Få tips og opskrifter her på desserter og småbidder, der passer fortrinligt til EMMA BRØNDUMS Skovbærbrændevin og EMMA BRØNDUMS Hyldeblomstbrændevin. Skål for det gode liv!