Kød
En god snaps er ofte et fremragende supplement til retter med kød. Nogle varianter giver et godt modspil til lidt fede kødretter, mens andre egner sig bedst til magert, marineret eller røget kød.
Den stærke og kraftfulde BRØNDUM KUMMENAQUAVIT egner sig godt til kraftige gryderetter og stuvninger, hvor den er en fin kontrast til den lidt fede, solide mad.
HARALD JENSEN Akvavit er karakteristisk i form af sine mange forskellige krydderier. Den krydrede akvavit er velegnet til klassiske kødretter som f.eks. bankekød eller andre gryderetter med laurbærblade.
Også AALBORG PORSE Snaps, som ofte forbindes med ost, smager godt til krydrede kødretter - f.eks. rosmarinkrydret lam.
AALBORG KRONE Akvavit er med sin stærkt krydrede smag særlig velegnet til det traditionelle danske køkken med kraftige saucer og solide retter. Det kunne være en frikassé af lam med nye grøntsager.
Endelig er AALBORG NORDGULD Aquavit specielt velegnet til kød, der er gravet, røget eller marineret, f.eks. pastrami eller carpaccio med parmesan og trøffelolie.