Find den snaps, der sætter prikken over i’et til din frokost

FIND SNAPS

Aalborg Jule Akvavit

En stolt tradition runder 30. udgave

 

Aalborg Jule Akvavit

Aalborg Jule Akvavit 2011.jpg

Julen er fyldt med gode traditioner. Derfor var det lidt af en bedrift, da Aalborg Jule Akvavit i 1982 skrev sig ind som endnu en uomgængelig klassiker til fejring af den skønne højtid.

Aalborg Jule Akvavit blev udviklet som en hyldest til, hvordan den fineste akvavit blev lavet i slutningen af 1800-tallet, og i 2011 havde vi fornøjelsen at lancere den 30. udgave - traditionen tro i en ny smuk flaske. For en del af forklaringen bag succesen er netop den skulpturelle flaske, der hvert år bringer akvavitten på bordet i en elegant udformning - en kunstnerisk udfordring, der for længst har gjort Aalborg Jule Akvavit til et efterspurgt samlerobjekt, værtsgave og julegave. Flasken står som symbol på julen og hyggen, når familie og venner samles om den traditionsbundne julefrokost.

I 2011 var inspirationen til flaskens udformning såmænd hentet fra akvavitten selv. Således finder du Aalborg Jule Akvavit i en elegant afrundet flaske døbt "Dråben", fordi man uvilkårligt kommer til at associere flaskens fine facon med de funklende klare dråber. Og det er da også netop denne fuldendte dråbeform, som vores designere har givet deres kunstneriske fortolkning af med flasken, der er udført i kraftigt glas med Aalborg Akvavits karakteristiske malteserkors præget dybt ned i glasset.

Indholdet er destilleret efter samme hævdvundne opskrift som altid. Her er tale om en kraftig luksusakvavit fremstillet efter gamle recepter som en hyldest til de fineste akvavitter fra slutningen af 1800-tallet. Smagen er fyldig med tydeligt præg af kommen. Hertil kommer diskrete noter af dild, fennikel, kanel og appelsin til at fuldende julestemningen. Alkoholstyrken ligger traditionen tro på 47%, akkurat som da brændevin blev fremstillet for over 100 år siden. Med sin kraftige alkoholstyrke og smag har vi her den perfekte ledsager til det store danske julebord. 

Aalborg Jule Akvavit kom i 2011 i en eksklusiv sort gaveæske pyntet med et smukt gyldent julehjerte. Det diskrete 30-tal i baggrunden markerer, at dette års juleakvavit er den 30. i rækken. Som noget nyt tappes Aalborg Jule Akvavit for første gang i et begrænset antal nummererede flasker.

Nedenfor kan du se de sidste 30 års udgaver af Aalborg Jule Akvavit, fra 1982 til 2011.

Aalborg Jule Akvavit 1982-2011.jpg