Historie

Historie

Historien om Aalborg Akvavit starter med de tre "brændevinsfædre" Isidor Henius, Anthon Brøndum og Harald Jensen, der repræsenterer tre forskellige filosofier inden for fremstilling af akvavit og snaps. De tre personligheder har hver især bidraget til udviklingen af akvavit og snaps og ikke mindst De Danske Spritfabrikker.

Isidor Henius (1820-1901) betragtes som den mest betydningsfulde person for udviklingen af den danske akvavitproduktion. Han var født i Polen og kom som 13-årig i lære i et lille brænderi. Som udlært brændevinsbrænder tog Henius i 1838 til Danmark, 17 år gammel. Her var han i de følgende år beskæftiget med at modernisere brænderier over hele landet, blandt andet også i Aalborg, hvor han endte med at slå sig ned.

Henius var ekspert i effektiv industriel produktion, og så var han ikke mindst ekspert i rektificering af alkohol - processen, hvor man forfiner alkoholen gennem destillation og fjernelse af blandt andet fuselolie.

Som 26-årig startede han i kompagniskab Aalborg privilegerede Sirup- og Spritfabrik og lancerede den 15. januar 1846 Aalborg Taffel Akvavit - en klar og stærk kommenakvavit, som i kraft af sin høje kvalitet snart blev den mest foretrukne akvavit i Danmark - en status, den stadig nyder i dag. Isidor Henius betragtes således som "den moderne akvavits pioner".

Isidor Henius

Anthon Brøndum (1809-1873) var søn af den garvede brændevinsbrænder Christen Anthon Brøndum (1777-1846), der underviste kommende brændevinsbrændere på statens forsøgsbrænderi i København og udgav en håndbog i brændevinsbrænding. C.A. Brøndum havde sit eget brænderi i Pilestræde i København, og han var meget passioneret omkring destillationskunsten og håndværket i at kreere mildere og finere akvavitter med flere nuancer og en mere tilnærmelig smag, hvilket han videregav til sønnen Anthon.

Anthon Brøndum blev i 1830 optaget i Københavns Brændevinsbrænderlaug og overtog samtidig sin fars brænderi i Pilestræde, hvor han fortsatte destillationskunsten med samme passion. I 1840 startede han sit eget brænderi i Snaregade i København og lancerede den komplekse og kraftige Brøndum Kummenaquavit, som således blev den ældste "nulevende" akvavit i Danmark.

Senere gik også Anthons søn Alfred (1840-1893) ind i firmaet, og sammen fremstillede de blandt andet A. Brøndum og Søn Fuselfri Kummenbrændevin, der i 1916 blev relanceret som den stadig eksisterende Brøndums Snaps, som i dag er en af danskernes foretrukne akvavitter til frokosten eller kryddersnapsen. Anthon Brøndum har i den grad fortjent betegnelsen "akvavittens håndværker".

Anthon Brøndum

Harald Jensen (1837-1914) ville oprindelig have været billedkunstner og gik på Kunstakademiet i København. Hans far havde dog i mellemtiden overtaget et brænderi i Aalborg og var begyndt at lave brændevin, så presset af faderen overtog Harald i 1861 brænderiet, som han ejede sammen med Th. Dencker. I 1863 blev Harald Jensen eneejer af brænderiet og lancerede herefter blandt andet Harald Jensen Taffel Akvavit, som stadig føres den dag i dag under navnet Harald Jensen Akvavit.

Efter overtagelsen af sin fars brænderi slap Harald dog ikke helt kunstnermiljøet, ligesom han var en aktiv del af det kulturelle og politiske liv i Aalborg, som det lykkedes ham at sætte sit tydelige præg på.

Haralds kreative evner og festlige og udadvendte personlighed kom også til udtryk gennem destillationskunsten, hvor han brugte mange, for sin tid, kreative ingredienser såsom anis, ingefær, allehånde og pomerans. Harald Jensens personlighed og tilgang til brændevinen giver ham derfor betegnelsen "akvavittens kunstner".

Harald Jensen

De tre fædre til den danske akvavit eller snaps, som vi kender den i dag, udgør tilsammen fundamentet i det, der senere blev til De Danske Spritfabrikker.

Chresten Andreas Olesen (1845-1920) arbejdede som underdirektør for Isidor Henius i Aalborg, men forlod i 1878 stillingen for at blive medejer af Danmarks næststørste spritfabrik, der lå i Roskilde. Efter nogle år indledte C.A. Olesen et samarbejde med gehejmekonferensråd Carl Frederik Tietgen (1829-1901).

C.A. Olesen og C.F. Tietgen var begge driftige handelsmænd på den tid, og deres fælles mål var at skabe en virksomhed, der kunne eksportere brændevin til de vinproducerende lande. Dette samarbejde førte den 9. august 1881 til stiftelsen af De Danske Spritfabriker, der var en sammenslutning af bl.a. C.A. Olesens spritfabrik i Roskilde og fire jyske brænderier, heriblandt Isidor Henius' fabrik i Aalborg.

Efter stiftelsen af De Danske Spritfabrikker fungerede Henius som administrerende direktør for tre af brænderierne og opkøbte i denne egenskab Harald Jensens brænderi i 1883 og Anthon Brøndums brænderi i 1893. I de efterfølgende år foretog De Danske Spritfabrikker opkøb af en lang række brænderier i Danmark.

C. F. Tietgen                                            C. A. Olesen

Før sammenlægningen fandtes der utallige små brænderier i Danmark, på et tidspunkt over 2.500 og heraf 273 alene i København. Efter sammenlægningen faldt antallet støt, og allerede i 1923 ejede De Danske Spritfabrikker samtlige tilbageværende brænderier i Danmark. Vores produktion er derfor baseret på gamle danske spiritustraditioner, og mange af produkterne er stadig den dag i dag fremstillet efter de originale recepter.

I dag er al produktion og destilleringskompetence samlet på vores destilleri i Aalborg, og derfor går vores snapsesortiment under fællesbetegnelsen Aalborg Akvavit. Der er i alt 14 forskellige snapse og akvavitter i Aalborg Akvavit-familien.

Pernod Ricard Denmark, som De Danske Spritfabrikker hører under i dag, er en af Nordens største producenter og leverandører af drikkespiritus, men fundamentet ved virksomhedens etablering i slutningen af det 19. århundrede var akvavitten. I dag er vi verdens største producent af akvavit og leverer til over 10 geografiske markeder samt Duty-Free / Travel Retail.